Ansigtet bag LivsKraft Klinikken

Jeg hedder Annita, jeg er lige midt i livet, mor til 2 dejlige piger der er min store stolthed og største bedrift i livet. Klinikken holder til på vores hjemadresse. Vi er, min mand Bent, min yngste datter, og vores hund en sød og meget snaksalig sort labrador; Nova.

Selvom klinikken ligger som en del af vores hjem kan du regne med fuld diskression og jeg overholder den tavshedspligt jeg hele mit voksne arbejdsliv har arbejdet under.

Oprindeligt er jeg udlært tandklinikassistent, men jeg har de sidste 23 år arbejdet i sundhedssektoren, først som social og sundhedshjælper og de sidste 11 år som social og sundhedsassistent. Et job jeg altid har holdt af. Men jeg var ude for en trafikulykke i 2022, og derefter besluttede jeg mig for at skulle jeg prøve noget andet, så er det nu. Så her er jeg.

Der er altid frisk vand og mulighed for kaffe te eller kakao i klinikken, og der er adgang til toilet.

Jeg er glad smilende har altid tid til en snak og et kram hvis det er det der skal til.